Det her er en gratis smagsprøve på Klub Vollmer. Som medlem får du en ny opskrift hver uge. Bliv medlem

Asparges mousseline

4
  • 200 gram hvide asparges
  • 400 gram smør
  • 4 stk. æggeblommer
  • 2 spsk. eddike eller citronsaft
  • 1 spsk. vand
  • 2 spsk. flødeskum
  • 1 håndfuld rejer pr. pers.
  • 1 passende mængde kørvel eller ærtespirer

Start med at sætte smørret over og smelte. Det skal smelte helt forsigtigt, så vallen lægger sig på bunden af gryden.

Hæld det klarede smør over i en kande, så du kan hælde den ned i æggemassen senere.

De hvide asparges skrælles, og den yderste ende af stilken knækkes af. Den er lidt svær at spise.

Kog dem i saltet vand i 5-6 min. Afhængigt af tykkelsen selvfølgelig.

Imens piskes æggeblommerne sammen med citronsaft eller eddike og vandet. Pisk det over middel varme, til du kan trække fede spor i æggemassen. Sluk for varmen, og hæld det fingerlune smør i lidt ad gangen. Nu har du en sauce hollandaise. 
Når al smørret er i, smager du til med flødeskummet og salt og peber. Justér evt. med lidt mere syre. Nu er det lavet om til en sauce mousseline. 

Tag de dampende varme asparges op af vandet, og server dem med rejerne og den fede sauce. Drys med urter. 

Bliv en del af Klub Vollmer

...om to minutter kan du være i gang med at lære en
lækker ret, som du kan forkæle din familie med allerede i aften.

Opsig når du vil, til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Medlemskabet med første måned gratis gælder kun, hvis du ikke tidligere har været medlem af Klub Vollmer.

Kreditkort ikoner

25 kommentarer

  • Charlotte E. 8. april 2020 kl. 20:17
    Jeg/ vi har lige nydt retten asparges mousselinen, den var bare lige i skabet 👍🏻. Ingen skilt mousseline 😊😇. Tak for din hyggelige måde at vise dine retter på. V H charlotte Engqvist
  • Jesper Vollmer 8. april 2020 kl. 20:36
    Fantastisk Charlotte

    Hvor er jeg glad for, at det virker for dig.

    Sådan en sauce som mousseline, er tit noget, der skræmmer folk. "tænk nu hvis det skiller"? Og så tør de ikke lave det til gæster.

    Mit håb med klubben her, er jo at folk blive mere trygge i køkkenet, så det ikke "bare" er en opskrift.

    Bedste hilsner
    Jesper
  • Andrea P. 5. maj 2020 kl. 13:54
    Lækkert! Har du ikke lyst til at lave noget mere med asparges? Jeg har asparges tilgang i hele to måneder så jeg får brug for variation :-D
  • Jesper Vollmer 5. maj 2020 kl. 14:06
    Hey Andrea

    Jo jeg skal nok lave lidt med med de lange "englefingre" der...

    Jesper
  • Kirsten F. 5. maj 2020 kl. 14:03
    Hej Jesper,
    nyder at du tager de pædagogiske briller på og snakker/fører os igennem opskrifterne 🤓
    Hvor kan man købe sådan et fancy piskeris? Det er da dødsmart!

    mange hilsner
    Kirsten F.
  • Jesper Vollmer 5. maj 2020 kl. 14:11
    Hej Kirsten

    Tak for roserne... Bliver så glad !

    Piskeriset fandt jeg lige her på nettet:

    https://alstrom.dk/varekategorier/233-wmf/14770-wmf-profi-plus-piskeris---21-cm-aaben-m-kugler/?gclid=Cj0KCQjwncT1BRDhARIsAOQF9LnFng2TuxnxQfg72Zo7DdeS3N3qes2Q0jejwgGTRNWX1sgeVq2CnPgaAkFwEALw_wcB

    Ved bare ikke, om jeg kan linke herinde...

    Jesper
  • Jesper Vollmer 5. maj 2020 kl. 14:12
    Du kan copy/paste hele linket... Jeg prøvede lige !

    Jesper
  • Louise L. 5. maj 2020 kl. 19:45
    Jesper, jamen det er jo yndlingsretten som lige poppede op her! Tænker jeg godt tør prøve at springe ud i at lave den, når jeg har din altid gode guidance ved min side ☺️
    Opdatering coming up!
  • Jesper Vollmer 6. maj 2020 kl. 17:58
    Glæder mig ☺️

    Jesper
  • Camilla B. 14. maj 2020 kl. 07:31
    Hej Jesper
    I weekend vil jeg prøve din asparges mousseline opskrift. Til hvor mange personer er denne?
    Mvh Camilla
  • Jesper Vollmer 14. maj 2020 kl. 08:56
    Hej Camilla

    Opskriften er tænkt til 4 pers. Nøgletallet for hollandaise, mousseline og bearnaise er faktisk 1 æggeblomme og 100 g smør pr. pers. Når smørret klares ryger ca. 30% fra som valle, og der er så 70 g tilbage til saucen. Ved godt det lyder af meget smør, men man kan måske også nogle gange nøjes med mindre.
    Det kan bare godt være ret svært at legere og samle saucen med kun 2 blommer.

    Jeg bruger et lille trick til at få spist op nogengange. Når jeg har gæster, og vi har fået sauce som denne, sætter jeg nogle gange en skål chips frem til resten... Det er den ondeste dip 😜

    Men SÅ er kalorieindtaget vist også på sit max. den dag...

    Bedste hilsner
    Jesper
  • Camilla B. 14. maj 2020 kl. 09:48
    Mange tak for svaret. :-) og tipet om chips og dip. Lyder dejligt.
    Vi bliver 8 voksne, så kan jeg godt reducere æg og smør, men jeg går helst med din anbefaling. :-)
  • Jesper Vollmer 14. maj 2020 kl. 10:02
    Ja til 8 kan du sagtens nøjes med 6-7 gang.

    Men jeg vil jo hellere ha´ at I står tilbage med lidt sauce i overskud, end at I står og mangler. Derfor chipstippet.

    Jesper
  • Ida A. 14. maj 2020 kl. 20:31
    Lykkedes ret fint med mousselin, men kom til at lægge det på for varme asparges, så smeltede temmelig meget før det var serveret. Skal aspargesene egentlig kun være lune?
  • Jesper Vollmer 14. maj 2020 kl. 23:18
    Hej Ida

    Du har ret i, at hvis man lægger den lune sauce på MEGET varme asparges, kan den godt skille. Så enten skal du lægge saucen ved siden af, eller som jeg gør på filmen, lade dine asparges bare være dejligt lune og ikke direkte fra den spilkogende gryde.

    Jesper

  • Vibeke S. 20. maj 2020 kl. 15:49
    Hej Jesper
    Skal have gæster Lørdag og ville lave denne ret som forret, kan jeg afvalle smørret dagen før, eller harsker det hurtigere uden vallen?
    Tusind tak for et væld af inspiration herinde.
    Venlig hilsen
    Vibeke
  • Jesper Vollmer 20. maj 2020 kl. 19:34
    Hej Vibeke

    Du kan sagtens klare smørret allerede nu ja. Du luner det bare op til fingerlunt, når du skal bruge det.

    Hyg om dine gæster ☺️

    Jesper
  • Jonna J. 29. maj 2020 kl. 15:17
    Hej Jesper
    Hvad er det krydderi du kalder det røde guld?
    Du brugte det bl.a på asparges og rejer.
    Tak i øvrigt for farverige og underholdende
    Madprogrammer.
    Bedste hilsner
    Jonna
  • Jesper Vollmer 30. maj 2020 kl. 11:47
    Hej Jonna

    Det hedder piment d´espalette. Prøv at google det. jeg kan få det i min lokale Meny, men ellers er der masser af steder på nettet, der har det.

    Jesper
  • Mette v. 9. april 2021 kl. 18:02
    Hej Jesper
    Hvor lang tid i forvejen kan jeg skralle aspargesene vil lave det på onsdag og med kylling rabarber etc bagefter 😍
  • Mette v. 10. april 2021 kl. 19:45
    Hej igen, det jeg mener er, lm jeg kan skralle asparges et par timer før de skal koges og om jeg skal lægge dem i vand indtil de skal koges ?
    Hilsen
    Mette
  • Jesper Vollmer 12. april 2021 kl. 10:40
    Hej Mette
    Undskyld det sene svar.

    Du kan sagtens skrælle dine asparges flere dage før. Læg dem i et ret fugtigt viskestykke, så holder de sig fint.

    Jesper
  • Mette v. 12. april 2021 kl. 11:43
    1000 tak
  • Tina N. 24. april 2021 kl. 21:18
    Hej Jesper.
    Jeg lavede Asparges mousseline idag, efter din opskrift nøøøøøj det blev lækkert. Første gang jeg laver det. Har aldrig rigtig turde prøve hjemmelavet hollandaise/bearnaise før jeg er blevet medlem af din madklub. Er vild med måde du forklare på og ikke mindst dine små fif 😀 Kh Tina
    Ps jeg lagde billeder på FB af min/din ret den har fået rigtig mange likes og rigtig mange, der lige ville bestille et bord om en halv time 🤣
  • Jesper Vollmer 25. april 2021 kl. 09:37
    SÅÅÅDAN Tina

    Hvor er det dog, den bedste besked at få. jeg bliver så glad, når klubben virker efter det, jeg ønskede mig, den skulle kunne.

    Det er den bedste reklame for klubben...

    Tak🙏🏼

    Jesper

Skriv kommentar

Du skal være medlem for at kunne skrive kommentarer.
Opskriften har 25 kommentarer.
Vi vil også meget gerne høre fra dig :)